Tirsdag den 14. november
Kl. 13:00–15:00
Webinar i Teams
Sb3D / Erhvervshus Midtjylland
Hjælper du virksomheder med indkøb af digitale tjenester og/eller produkter? Så ved du også, hvor vigtigt det er at opfylde de høje krav til cybersikkerheden. For hvis der ikke er styr på sikkerheden, kan det trække lange spor og koste virksomhederne mange penge.
I løbet af en række webinarer sætter vi fokus på, hvordan du kan styrke dine kompetencer inden for rådgivning om cybersikkerhed. Webinarerne er baseret på Security by Design fra projektet Sb3D.
I de seneste år er der sket en kæmpe udvikling inden for certificeringer og standarder, og der er også en række love og regle på vej fra EU om cybersikkerhed for digitale produkter og/eller tjenester.
Det kan være svært at følge med i udviklingen, men på dette webinar giver vi dig et hurtigt overblik over de eksisterende certificeringer, standarder og lovgivning samt kommende tiltag, så du fremover bedre kan rådgive dine kunder om, hvilke områder der er vigtige at fokusere på.
Derudover får du en introduktion til Security by Design, så du også får en forståelse for, hvorfor det er vigtigt at indtænke sikkerhed og databeskyttelse ind i alle faser af udviklingen.
Tilmelding til webinaret sker via Erhvervshus Midtjylland.
Sidste frist for tilmelding er fredag den 10. november 2023 kl. 12:00
(c) 2024 Alexandra Instituttet :: Privatlivspolitik