I takt med at antallet af cyberangreb stiger, bliver det stadig vigtigere for virksomheder at få styr på cybersikkerheden, når de udvikler digitale løsninger.
Men cybersikkerhed er et komplekst emne, da trusselsbilledet konstant ændrer sig, og det er ikke alle virksomheder, der har indsigt i området.
Sb3d-projektet har i samarbejde med en række virksomheder udviklet et værktøj, som skal understøtte dialogen, når I taler om sikkerhed med jeres kunder i forbindelse med udvikling af digitale løsninger.
Værktøjet er baseret på OWASP-SAMM-modellen og består af tre dele samt en introduktion. De enkelte dele kan bringes i spil i en hvilken som helst rækkefølge og på forskellige måder, afhængig af arbejdsmetoder og af kunden.
Værktøjet er tilgængeligt på dansk og engelsk.
Dialogværktøjet er udviklet af Sb3D i samarbejde med virksomhederne Mjølner Informatics, Openminds, Prevas, Trifork Digital Health og Vertica, der har bidraget med fagligt input og feedback.
(c) 2024 Alexandra Instituttet :: Privatlivspolitik